Jeg tilbyder samtaleterapi til både enkeltpersoner og par, der ønsker hjælp til at afklare og afvikle seksuelle og relationelle udfordringer.
(OBS! Parterapi tilbydes lige nu til studiepris, da jeg stadig er under uddannelse som parterapeut)
Langt de fleste oplever på et tidspunkt i livet seksuelle udfordringer og tvivl, der kan påvirke parforholdet såvel som ens eget selvbillede. Står du midt i en frustration, tvivl eller konflikt i forbindelse med din seksualitet og/eller dit sexliv? Så kan samtaler med en sexolog hjælpe dig med at bearbejde dine tanker, følelser og adfærd på en sund og helende måde i trygge rammer.
Parterapi har sin berettigelse i alle stadier af parforholdet - og særligt som et forebyggende redskab. Gennem terapien kan jeg hjælpe jer med at se jeres parforhold fra et helikopterperspektiv og samtidigt dykke ned i konkrete konflikter. Således kan I opnå en bedre forståelse for jeres dynamikker og derigennem fremme jeres kommunikation og styrke parforholdet.
I en individuel session vil jeg hjælpe dig med at bearbejde de problematikker og udfordringer, du står overfor i forbindelse med seksualitetens mange tematikker. Måske oplever du manglende sexlyst, som både afføder konflikter i parforholdet og indeni dig selv? Eller måske er du på jagt efter kærligheden, men finder det særdeles svært at tiltrække den rette? Seksualitet er et mangefacetteret emne med utallige nuancer - og ofte kan seksuelle udfordringer spores tilbage til selvværdsproblemer og fortidens traumer. Jeg er her for at hjælpe dig fremme din seksuelle trivsel og give dig redskaber og strategier til at tackle de udfordringer, der fylder i dit liv.
Det er ikke uden grund, at du er faldet for lige netop den person, du er i parforhold med. I mødet med din udkårne er der nemlig ubevidste processer i spil, som senere hen i parfholdet kan skabe komplekse og konfliktskabende hårdknuder. I parterapien hjælper jeg jer med at forstå jeres indbyrdes dynamik, så I sammen kan afklare og afvikle disse problematiske hårdknuder - og derigennem skabe dét parforhold, I ønsker jer. Parterapien kan altså hjælpe jer til at finde ind til konfliktens kerne og give jer værktøjer til at overkomme udfordringerne, så I kan genfinde hinanden.
KONTAKTOPLYSNINGER
ADRESSE
FØLG MIG
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes